§1 Navn
Foreningen er stiftet den 3. februar 1971 og har navnet:
Pensionistforening Øst for tidligere medarbejdere i Esso,
Statoil og Circle K i Danmark.
§2 Formål
Foreningens formål er at samle pensionerede medarbejdere
fra de tre ovennævnte selskaber til udflugter og sammen-
komster. Foreningen er en selskabelig forening.
§3 Medlemskab
Som medlemmer kan fremtidigt optages tidligere medarbejdere, der er pensionerede gennem Circle K i Dan-
mark og Kalundborg Refinery, desuden kan et medlems
efterlevende enke/enkemand opnå medlemskab.
Foreningens bestyrelse afgør, om en ansøgers pensionist-
status opfylder ovennævnte kriterier for opnåelse af
medlemskab.
§4. Kontingent
Årskontingentet fastsættes på den årlige ordinære general-
forsamling. Ved indmeldelse efter 1. juli indbetales kun for
et halvt år.
§5 Regnskab
Foreningens regskabsår er kalenderåret og foreningens års-
regnskab skal revideres af en revisor valgt på den ordinære
generalforsamling.
§6. Bestyrelse
Foreningens bestyrelse består af en formand og fire bestyrel-
sesmedlemmer samt en suppleant. Formanden vælges for to år ad gangen. To bestyrelsesmedlemmer er på skift på valg hvert
andet år. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen konstituerer sig
med næstformand, sekretær og kasserer. Suppleant, revisor og
revisorsuppleant vælges for et år ad gangen og kan ligeledes
genvælges.